Af Allianz Trade redaktionen - Opdateret 3. september 2026
En god likviditetsgrad er ofte tegn på en sund virksomhed. Derfor er det vigtigt at kende din likviditetsgrad, når du driver virksomhed.
I denne artikel kan du læse, hvad likviditet er, hvordan du beregner likviditetsgraden, og hvornår den er god eller dårlig. Du får desuden indblik i, hvordan du beskytter din likviditet, for eksempel med en kreditforsikring.
Opsummering
Nyhedsbrev
Så tilmeld dig vores nyhedsbrev, som udkommer fire gange om året.
Hvad er likviditet?
Likviditet er et udtryk for en virksomheds økonomiske tilstand og viser, om der er tilstrækkelig kapital i virksomheden. Det handler om de likvide midler, altså kontanter og beholdninger, der hurtigt kan omsættes til penge, og som dermed afspejler virksomhedens købekraft og kortsigtede betalingsevne.
En virksomheds likviditet er de likvider, der er tilbage, når de økonomiske forpligtelser er modregnet. Det vil sige forholdet mellem omsætningsaktiver og kortfristet gæld, også kaldet virksomhedens nettorådighedsbeløb.
Likviditeten viser altså, om virksomheden kan købe varer og betale regninger. Dette vurderes ud fra likviditetsgraden.
Hvad viser en likviditetsgrad?
Likviditetsgraden er et økonomisk nøgletal, der viser, om en virksomheds likviditet er stor nok til at betale sin kortfristede gæld her og nu. Nøgletallet fortæller altså noget om virksomhedens betalingsevne, og om den kan indfri sin gæld, hvis det bliver nødvendigt. Netop fordi likviditetsgraden er et nøgletal, er det et afgørende redskab, når man skal vurdere en virksomheds økonomiske tilstand.
Likviditetsgraden angiver forholdet mellem omsætningsaktiverne og den kortfristede gæld – med andre ord, hvor stor en procentdel førstnævnte udgør af sidstnævnte. Omsætningsaktiver er aktiver, man forventer at sælge inden for ét år, mens kortfristet gæld er gæld, der skal betales inden for samme periode.
Hvad skal likviditetsgraden ligge på?
Jo højere likviditetsgrad, desto bedre – men der er nogle tommelfingerregler, du kan gå efter:
Lividitetsgrad Vurdering
Under 100 Kritisk
100 - 150 Tilstrækkelig
150 - 200 God/sund
En god likviditetsgrad ligger altså mellem 150 og 200, mens et tal under 100 kræver hurtig kapitaltilførsel. Driver du en forretning afhængig af underleverandører eller kunder på kredit, bør du sigte efter en høj likviditetsgrad, så du fortsat kan betale dine regninger.
Kan en likviditetsgrad være for høj eller negativ?
Ja, faktisk kan en meget høj likviditetsgrad betyde, at kapitalen ikke bliver udnyttet optimalt. En negativ eller meget lav grad kræver derimod hurtig kapitaltilførsel. Hvad der er ideelt, afhænger desuden af din branche – nogle brancher opererer naturligt med lavere marginer og likviditet end andre.
Hvordan beregner du likviditetsgraden?
Hvis du skal beregne likviditetsgraden, kræver det, at du har adgang til information om virksomhedens kortfristede gældsforpligtelser og de samlede omsætningsaktiver. Disse tal finder du i virksomhedens regnskab. Omsætningsaktiver dækker blandt andet kontanter og tilgodehavender, altså de værdier, virksomheden forventer at omsætte inden for et år.
Beregning af likviditetsgrad foretages med følgende formel:
(Omsætningsaktiver x 100) / kortfristet gæld = likviditetsgrad
Eksempel: En virksomhed har omsætningsaktiver på 400.000 kr. og en kortfristet gæld på 250.000 kr. Vi ganger 400.000 med 100 og dividerer med 250.000, hvilket giver en likviditetsgrad på 160.
En likviditetsgrad på 160 viser, at virksomheden kan indfri sin kortfristede gæld og stadig have likviditet tilbage til uforudsete regninger eller lønninger.
Hvad er likviditetsgrad 1 og 2?
Ud over den grundlæggende likviditetsgrad opererer man ofte med to varianter, der giver et mere nuanceret billede af virksomhedens betalingsevne.
Likviditetsgrad 1: quick ratio og acid test
Likviditetsgrad 1 beregnes ved at trække varelageret fra omsætningsaktiverne, inden man dividerer med den kortfristede gæld. Nøgletallet kaldes også quick ratio eller acid test, fordi det viser, hvor hurtigt virksomheden kan betale sin gæld uden at skulle sælge varelageret først. Det gør likviditetsgrad 1 til et strengere og mere konservativt mål end den almindelige likviditetsgrad.
Likviditetsgrad 2 og dens formel: current ratio
Likviditetsgrad 2, også kendt som current ratio, medregner derimod hele varelageret. Formlen er (omsætningsaktiver x 100) / kortfristet gæld, altså samme beregning som den grundlæggende likviditetsgrad.
Nøgletal Engelsk term Formel
Likviditetsgrad 1 Quick ratio/acid test (Omsætningsaktiver - varelager) x 100 / kortfristet gæld
Likviditetsgrad 2 Current ratio Omsætningsaktiver x 100 / kortfristet gæld
Likviditetsgrad og soliditetsgrad - hvad er forskellen?
Likviditetsgraden og soliditetsgraden måler to forskellige ting. Likviditetsgraden viser din virksomheds kortsigtede betalingsevne, altså om der er nok omsætningsaktiver til at dække den kortfristede gæld. Soliditetsgraden viser derimod, hvor stor en andel af virksomhedens aktiver der er finansieret med egenkapital frem for gæld. Med andre ord siger soliditetsgraden noget om virksomhedens langsigtede robusthed, mens likviditetsgraden fortæller, om regningerne kan betales her og nu.
Hvordan beskytter kreditforsikring din likviditet?
Når din virksomhed giver kunder kredit, risikerer du, at de ikke kan betale deres faktura. Manglende betalinger eller uforudsete konkurser kan hurtigt sætte din likviditet under pres.
En kreditforsikring overtager din kreditrisiko og gør det sikrere at drive virksomhed, blandt andet ved at sikre din likviditet og dine debitorer.
Læs også: Hvad er en konkurs, og hvordan undgår du, at andres konkurs rammer din virksomhed?
Hvordan dækker kreditforsikring?
Kreditforsikring dækker tab ved manglende betaling fra debitorer, f.eks. ved konkurs. Du får desuden rådgivning i salg på kredit og løbende overvågning af dine kunders kreditværdighed, så din likviditet forbliver beskyttet.
Kontakt os og få mere at vide om, hvordan en kreditforsikring kan hjælpe din virksomhed
Du vil måske være interesseret i at læse mere om...
Hvordan hjælper kreditforsikring din eksport?
Guide: 5 tegn på, at dine kunder er i vanskeligheder
Sådan beskytter du virksomhedens pengestrøm
Vores ekspertise og engagement
Vores forretning er bygget på at støtte relationer mellem mennesker og organisationer, relationer, der strækker sig på tværs af grænser - geografiske, finansielle, industrielle og meget mere. Vi er konstant bevidste om, at vores arbejde har indflydelse på de samfund, vi betjener, og at vi har pligt til at hjælpe og støtte andre. Hos Allianz Trade er vi stærkt forpligtet til ligestilling for alle uden forskelsbehandling, blandt vores egne folk og i vores mange relationer uden for vores virksomhed.